Vi havde ikke sovet så godt. Vi ved ikke hvorfor, andet end det har tordnet lidt. Dog ikke slemt eller ikke så længe. Vejret var gråt og det havde regnet. Men vi satsede dog på en sejltur på Grosser Plöner See. Vi cyklede altså til Plön, da vi havde spist morgenmad.
Vi stod var klar nede ved anløbsbroen i god tid. Båden skulle være der kl. 10.10; men den var forsinket. Ude for enden af anløbsbroen stod tre mænd og fiskede. En hev på et tidspunkt en aborre op og nakkede den en. Vi blev stående midtvejs ude på broen, delvis for ikke at forstyrre de fiskende. Der var kommet nogle par, som var gået igen; men vi blev stående. Jeg fotograferede lidt. Også båden, da den endelig kom til syne. Jeg var ved at pakke sammen for at gå ud til båden, som nu var anløbet, da toget tudede, og en ældre herre, der også stod og ventede, tog til orde og fortalte, at toget tudede af hensyn til dem, der arbejdede på sporene. Sporene var begyndt at hælde: det ene spor ud imod søen og det andet ind imod byen, så de skulle skiftes helt til Kiel. Da vi begyndte at gå ud imod båden, lagde den fra igen. Vi troede først, at den blot skulle korrigere; men den sejlede faktisk! Den havde vel ligget ved broen 20 sekunder … sådan virkede det i hvert fald. Og vi lignede måske ikke nogen, der ville med …? Men vi blev i hvert fald noget paf.
Onkel Ernst har fin udsigt mod kirken og slottet
Hvad så? Ja, det var da godt, det ikke var en rutebåd, der skulle fragte én på arbejde eller til en anden vigtig aftale. Nå, så tullede vi hen til slottet. Det ligger højt på en slotsbanke, hvor vi slæbte vores cykler op. Deroppefra er der flot udsigt over søen. Slotsparken ligger lige et niveau lavere end selve slottet; men her er også god udsigt over byen. Vi fotograferede lidt. Og tullede lidt rundt i parken. Jeg ville godt have set alle urterne i gartneriet - nu vi var der; men det åbnede først kl. 14. Snydt igen! Og ellers synes jeg jo ikke, der er noget spændende ved en slotspark, så jeg overtalte F. til, at vi gik ud i byen igen.
Henne ved Nicolaikirken var der marked. Det er de samme ting, der sælges ved den slags markeder i hele Europa (tror jeg) - ikke specielt interessant. I hvert fald ikke interessant nok til at slæbe med hjem fra en ferie. Men der var gang i kaffeserveringen uden for caféerne, så vi blev kaffetørstige og valgte caféen henne på stationen/turistbureauet.
Og så prøvede vi igen at gå til bådebroen. Denne gang med mere held. Der var flere mennesker, der ventede. (Også ham, der havde distraheret før med fortællingen om jernbanearbedet - og han skulle heller ikke med ud at sejle denne gang!) Jeg bevægede mig fremad - også forbi folk, der havde stået der før mig; men denne gang ville jeg altså ikke snydes!
Plön med slottet og kirken set fra søen
Vi satte os op på det øverste åbne dæk og fik en god sejltur over Grosser Plöner See med gode udsigter over halvøer, øer og holme og ind på bredderne, hvor Plön og andre byer og landsbyer ligger. Der var masser af fugle på søen, især mange grågæs. Da vi efter to timers afslappende sejltur var tilbage ved bådebroen, var vi sultne og gik ind i byen og fik lidt hurtigmad.
Derefter ville vi finde en alternativ rute tilbage mod Grebiner Raum. Først fik jeg rodet os ud på et vejafsnit, hvor cykler vistnok slet ikke måtte være, så vi drejede fra igen og kom via en omvej på rette spor igen. Igen i dag kom vi igennem et udkantskvarter med dyre villaer med søudsigt og store biler i de ulastelige indkørsler. Og dernæst ud ad skovveje med bratte stigninger og nedkørsler, hvor jeg nærmest stod på bremsen for at kontrollere nedkørslen over sten og huller. Det giver lidt puls. Efter noget markvejskørsel også med sten og huller kom vi hen til der, hvor jernbanen kører imellem Behler Weg (eller dennes fortsættelse) og Behler See. Der er bomme for jernbanen, men heldigvis også indrettet lige som en sluse uden om bommene for gående. Men lige før vi gik over sporene, tog vi en Kondi-pause, imens vi kiggede ud over engene, de sortbrogede køer og Behler See’s blanke flade.
Tilbage i værelset har vi badet og lige som i går siddet nede i “lysthuset” og drukket kaffe.
Aftensmaden indtog vi igen i Grebiner Krug. F. fik en skinkemedaillon med champignonsauce, og jeg fik Silbermaränen. F. mener, at en Maräne er den fisk, vi på dansk kalder helt. Ved nabobordet sad igen den lille familie fra igår, som åbenbart bor i et værelse på kroen. De har to små drenge: Christian og Henri
