”Hej” sagde han og stillede sit mest neutrale uskyldige ansigt op.
Tre knægte et par år under knallertalderen var forsamlet om en stor knallert, der stod på støtteben midt på gangstien. Gad vide, hvad de lavede med den. På et tidspunkt gjorde de noget ved baggagebæreren – og rykkede så hastigt væk fra den. Havde de mon gang i noget med fyrværkeri?? Jeg har sikkert kigget noget skeptisk på dem, da jeg kom gående på min frokostspadseretur. Derfor det afværgende Hej.
Vel forbi knægtene og knallerten gik jeg og ventede på noget: et brag, en latter, et udbrud? Men der kom ikke noget. Og jeg ville jo ikke vende mig og kigge.
