Politiken skriver, at der har været brand i en relæhytte i Odense, hvilket giver problemer for togtrafikken:
http://politiken.dk/indland/article840055.ece
S-togene havde problemer hele dagen igår, og de sagde, det var på grund af brand i en sikringshytte i Birkerød.
Hør engang, er der nogen, der rejser rundt i kongeriget og brænder den slags af? Terrorister, drillenisser, poltergeister, eller nogen der er modstander af offentlig trafik?
Mandag den 24. august
Endnu engang smurte vi en lille madpakke af morgenmadsresterne, og da vi havde gjort os klare, kørte vi mod Eutin. Den nærmeste vej - i hvert fald hvis man ikke vil køre på meget befærdet vej - er via Bad Malente, og det lykkedes os at finde en alternativ vej dertil via Timmdorf. Herfra Grebin / Behl til Timmdorf er det markveje, men uden vilde bakker; men fra Timmdorf og videre til Bad Malente er der nogle bakker, der afkræver en vis respekt.
I Bad Malente satte vi os og kiggede en stund nede ved den pæne strandpromenade, før vi kørte videre. Vi fulgte landevejen hele vejen til Eutin, for vi kunne ikke finde den skovvej, der på et tidspunkt drejer ud til søbredden.
Cyklistindfaldsvejen til Eutin går gennem et gammelt villakvarter. Der var vejarbejde over et langt stykke, og så kom man endelig ind til centrum. Vi trak op forbi et nyere butikscenter og gennem en smøge; og så lå der et gammelt torv foran os med gavlhuse, små cafeer og kirken i den ene ende. Der satte vi os og fik en kop kaffe. Vi var også inde i turistinformationen og købte et par postkort.
Pit(café)stop på torvet i Eutin
Vi lod vores cykler stå ved turistbureauet og tullede lidt op og ned ad gågaderne. Derefter hentede vi cyklerne og trak ned imod Grosser Eutiner See for at spise madpakken. Vi lod slot være slot, altså trak cyklerne forbi det og slog os ned på en parkbænk ved søbredden og spiste vores sammenklappere og drak vores kondi’er. Slappede lidt af og skrev postkort.
Så cyklede vi tilbage mod Bad Malente. Denne gang lykkedes det os at finde Sophienweg, der gik igennem skoven ude langs søbredden. Det går også forbi en høj bakke, der altså ligger imellem søen og hovedvejen.
Tilbage i Bad Malente kørte vi hen til Slagter Petersen, der har et udsalg af røgvarer i en gammel lade på hovedgaden. Man kan også få kaffe og kager derinde. Jeg havde egentlig troet, at man kunne få Brötchen med hjemmelavet pålæg; men det, man kunne få til at spise på stedet, var noget sammenkogt og en ærtesuppe, og det var det altså for varmt til. I stedet sad vi blot og drak vores kaffe og mineralvand udenfor, og købte også et par æbler i frugtudsalget, der er slået op lige uden for laden. Gad vide, om det er en af Petersens Söhne, der står der og ter sig tosset ude i frugtudsalget og gør et halvstort nummer ud af sin kamp imod hvepsene, samt pjatter med kunderne.
F. ville over Neversfelde hjemad. Jeg gik død allerede på bakken ud ad Bad Malente, men kom i sadlen igen. Igen en supervarm dag, og jeg var faktisk ved at gå død igen på bakken imellem Grebiner Krug og Behler Weg. Tilbage i værelset stod den på afslapning og brusebad, før vi ville tage bilen til Plön og købe rødvin og pizza.
Først fandt vi en parkeringsplads bag Sky Market. Inde i forretningen fandt vi to tyske rødvine, en Beerenauslese og en Eiswein. Vi fandt også en sekspakke med Radler (som en mandlig gæst i Grebiner Krug havde forklaret, var stort set det samme som Alsterwasser). Flere af de tyske bryggerier laver Radler, og siden Hannelore på Grebiner Krug laver deres Alsterwasser med Bittburger, som egentlig er lidt for bitter til min smag, så blev det Bittburgs bud på Radler, vi valgte.
Over for stationen, turistbureauet og søen ligger der en række af små huse, som jeg gætter på, har været vejeboder eller noget andet, der har haft med fiskeri eller søfart at gøre. (Fik desværre aldrig fotograferet dem). Disse små boder er nu i brug som butikker eller spise-/drikkesteder. Vi gik ind i pizzariaet, der også sælger indiske specialiteter. De leverer også ud, men har specielle tilbud til selvhentere. På menukortet er der så nævnt en grundpizza, hvorefter man så selv kan vælge det, der skal på. 3 forskellige slags fyld er inkluderet i tilbudsprisen …. Så vi skulle lige tage stilling til fyldet, og endte med at vælge tunfisk, peberfrugter og mozzarella. I princippet kunne man jo have valgt tre forskellige slags kød- og fiskefyld, hvis man var til det … sær ordning, men sådan er det.
Vi kørte tilbage til Grebin og op til møllen. Jeg syntes egentlig, det var lidt strengt af os, for ved møllen ligger der jo også et lille spisested (som vi ikke har prøvet); men vi satte os på den bænk, der har den bedste udsigt og lidt sol for at spise vores pizza. Vinden var taget til, og her, hvor vi sad, havde vi blæsten i ansigtet; men OK, så får man da ikke hår i maden. Vi havde pillet vores plasticvinglas frem fra campinggrejet, så vi sad og spiste og drak vin, imens vi nød udsigten over engene og Schierensee og de skovklædte bakker bagved. Desværre fjernede hestene sig, de ville ellers have fuldendt et fotografi.
Tilbage i værelset så vi et afsnit af Tatort. Det forekommer mig, at den serie er vist i dansk TV for mange år siden; men måske har de genoptaget den, for bilerne i episoden så nye ud. Det virker som en rigtig god serie, men jeg forstod alligevel for lidt af sproget. Lad os få nogle episoder i dansk TV igen - med undertekster! Men det er jo nok dyrere end at genudsende en allerede indkøbt episode af Barnaby? For nogle aftener siden så vi forresten en episode af Ørnen, tysk synkroniseret.
* Citat fra Den sidste turist i Europa af Mogens Dam
Vi havde ikke sovet så godt. Vi ved ikke hvorfor, andet end det har tordnet lidt. Dog ikke slemt eller ikke så længe. Vejret var gråt og det havde regnet. Men vi satsede dog på en sejltur på Grosser Plöner See. Vi cyklede altså til Plön, da vi havde spist morgenmad.
Vi stod var klar nede ved anløbsbroen i god tid. Båden skulle være der kl. 10.10; men den var forsinket. Ude for enden af anløbsbroen stod tre mænd og fiskede. En hev på et tidspunkt en aborre op og nakkede den en. Vi blev stående midtvejs ude på broen, delvis for ikke at forstyrre de fiskende. Der var kommet nogle par, som var gået igen; men vi blev stående. Jeg fotograferede lidt. Også båden, da den endelig kom til syne. Jeg var ved at pakke sammen for at gå ud til båden, som nu var anløbet, da toget tudede, og en ældre herre, der også stod og ventede, tog til orde og fortalte, at toget tudede af hensyn til dem, der arbejdede på sporene. Sporene var begyndt at hælde: det ene spor ud imod søen og det andet ind imod byen, så de skulle skiftes helt til Kiel. Da vi begyndte at gå ud imod båden, lagde den fra igen. Vi troede først, at den blot skulle korrigere; men den sejlede faktisk! Den havde vel ligget ved broen 20 sekunder … sådan virkede det i hvert fald. Og vi lignede måske ikke nogen, der ville med …? Men vi blev i hvert fald noget paf.
Onkel Ernst har fin udsigt mod kirken og slottet
Hvad så? Ja, det var da godt, det ikke var en rutebåd, der skulle fragte én på arbejde eller til en anden vigtig aftale. Nå, så tullede vi hen til slottet. Det ligger højt på en slotsbanke, hvor vi slæbte vores cykler op. Deroppefra er der flot udsigt over søen. Slotsparken ligger lige et niveau lavere end selve slottet; men her er også god udsigt over byen. Vi fotograferede lidt. Og tullede lidt rundt i parken. Jeg ville godt have set alle urterne i gartneriet - nu vi var der; men det åbnede først kl. 14. Snydt igen! Og ellers synes jeg jo ikke, der er noget spændende ved en slotspark, så jeg overtalte F. til, at vi gik ud i byen igen.
Henne ved Nicolaikirken var der marked. Det er de samme ting, der sælges ved den slags markeder i hele Europa (tror jeg) - ikke specielt interessant. I hvert fald ikke interessant nok til at slæbe med hjem fra en ferie. Men der var gang i kaffeserveringen uden for caféerne, så vi blev kaffetørstige og valgte caféen henne på stationen/turistbureauet.
Og så prøvede vi igen at gå til bådebroen. Denne gang med mere held. Der var flere mennesker, der ventede. (Også ham, der havde distraheret før med fortællingen om jernbanearbedet - og han skulle heller ikke med ud at sejle denne gang!) Jeg bevægede mig fremad - også forbi folk, der havde stået der før mig; men denne gang ville jeg altså ikke snydes!
Plön med slottet og kirken set fra søen
Vi satte os op på det øverste åbne dæk og fik en god sejltur over Grosser Plöner See med gode udsigter over halvøer, øer og holme og ind på bredderne, hvor Plön og andre byer og landsbyer ligger. Der var masser af fugle på søen, især mange grågæs. Da vi efter to timers afslappende sejltur var tilbage ved bådebroen, var vi sultne og gik ind i byen og fik lidt hurtigmad.
Derefter ville vi finde en alternativ rute tilbage mod Grebiner Raum. Først fik jeg rodet os ud på et vejafsnit, hvor cykler vistnok slet ikke måtte være, så vi drejede fra igen og kom via en omvej på rette spor igen. Igen i dag kom vi igennem et udkantskvarter med dyre villaer med søudsigt og store biler i de ulastelige indkørsler. Og dernæst ud ad skovveje med bratte stigninger og nedkørsler, hvor jeg nærmest stod på bremsen for at kontrollere nedkørslen over sten og huller. Det giver lidt puls. Efter noget markvejskørsel også med sten og huller kom vi hen til der, hvor jernbanen kører imellem Behler Weg (eller dennes fortsættelse) og Behler See. Der er bomme for jernbanen, men heldigvis også indrettet lige som en sluse uden om bommene for gående. Men lige før vi gik over sporene, tog vi en Kondi-pause, imens vi kiggede ud over engene, de sortbrogede køer og Behler See’s blanke flade.
Tilbage i værelset har vi badet og lige som i går siddet nede i “lysthuset” og drukket kaffe.
Aftensmaden indtog vi igen i Grebiner Krug. F. fik en skinkemedaillon med champignonsauce, og jeg fik Silbermaränen. F. mener, at en Maräne er den fisk, vi på dansk kalder helt. Ved nabobordet sad igen den lille familie fra igår, som åbenbart bor i et værelse på kroen. De har to små drenge: Christian og Henri
Morgenmaden havde vi bestilt til kl. 8. Vi spiste den ude på afsatsen, hvor der var sat nogle små borde op. Der var æg, der blev holdt varme til os i blå æggeformede æggevarmere, der var juice og kaffe, rugbrød, grove og fine rundstykker, ost og skiver af forskellige pølser. Vi kunne høre et par spise morgenmad på afsatsen ovenover. Vi lyttede og blev enige om, at det nok var finsk, de talte. Senere, da fruen deroppefra slæbte baggage ned ad trappen og sagde, “God morgon” til os, blev dette bekræftet. Manden havde nok ikke lyttet til vores sprog eller ikke set vores danske nummerplade, for han havde sagt “Guten Morgen”.
Vi bladrede i brochuer i husets samling og enedes til sidst om, at vi da kunne cykle til Plön og gå ind i turistkontoret og finde kort, og så blive enige om, hvad vi skulle videre derfra.
Da vi trådte ud af det kølige hus, var det varmere, end vi havde troet. Cykelturen til Plön var ikke slem, og det var også nemt nok at finde ind i Plön og ind til stationen. Vi tog lidt brochurer og købte et cykelkort og nogle postkort og frimærker, og besluttede os for en tur at køre.
V cyklede ud ad byen igen, ned langs søbredden, igennem et velbjerget villakvarter og videre igennem skov. På et tidspunkt, da det gik hurtigt nedad på en meget ujævn skovvej, røg F.’s cykeltaske af baggagebæreren. Den sad dog stadig fast forneden ved hjulet og bumpede hen ad skovvejen. Det kunne være gået helt galt, og F. var klar til at skrotte tasken og købe en bedre; men han fik den sat fast igen, og vi kørte videre. Vi drejede dog forkert i forhold til den tur vi havde planlagt, og kom nord om Dieksee til Bad Malente, hvor vi gjorde holdt ved en bager med cafe. Der fik vi Brötschen med henholdsvis kalkun og fisk og noget at drikke. Vi kiggede os lidt om i byen, før vi kørte videre
På vejen tilbage mod Grebin er der et højdedrag i skoven, hvor der er et udsigtstårn, som vi havde set nede fra vejen; men vi ville hellere hjemad end kigge på tårnet. Det var en lidt hård tur, og det var varmt nu her i middagsheden. Efter højdedraget var der sus nedad og et skarpt sving, som skræmte mig lidt - dog ingen problemer.
Tilbage ved Haus Fahrenkamp måtte vi tanke op (altså drikkelse), men kørte dog snart efter afsted igen for at finde ned til de nærmest liggende søer. Vi kørte ned ad en skovvej; men den endte ved et port og et hegn og et privat-skilt. Øv. Vi prøvede et andet sted, men fandt heller ikke her vej til nogen sø. Til gengæld fandt vi en restaureret mølle og fotograferede den samt en flok heste, der gik i en fold eller retterede stod samlet så tæt inde under træets skygge som muligt, mens de stod helt stille og åndede tungt af varme
Heste ved Grebiner Mühle
Så kørte vi tilbage til huset og gik op i bad og lavede senere lidt kaffe, som vi tog med ned i haven sammen med mappen med brochurerne. Da vi gik ud ad døren, var det næsten lige som, dengang vi stod ud af et fly og ned i Korsikas hede - altså drønvarmt. Vi fandt lidt skygge i et lille lysthus af tujaer, der var plantet i en cirkel. Jeg gik hen til termometeret på husmuren og så, at det viste 33 grader. Så forstod vi bedre, at det havde været hårdt at cykle. Da vi havde siddet og læst et stykke tid, byggedes der en skybanke op, og senere lød der dråber mod bladhanget, og der faldt nogle store tunge tordenvejrsagtige dråber. Vi skyndte os ind; men det blev ikke til mere.
På vejen hjem fra vores tur var vi kørt forbi Grebiner Krug, og i huset var der et spisekort derfra. Det så OK ud, så vi kørte derned for at spise aftensmad. Vi fik schnitzler, jeg sigøjner- og F. jæger- Det smagte godt: kødet var mørt, og vi var sultne, så det bekom os vel. Bagefter fik vi is med rote Grütze, en af mine tyske svagheder, som også passer godt sammen med is. Betjeningen var venlig og hyggelig. Jeg spurgte til vejrudsigten for morgendagen - kromutter, som vistnok hed Hannelore, mente: blandet
Vi cyklede tilbage mætte og trætte og smed os på sengen i værelset og tændte fjernsynet for at finde en vejrudsigt. TV meldte i hvert fald om årets varmeste dag i Tyskland: 37 grader havde det været i Mainz - og om blandet vejr i morgen.
Mon ikke det snart er på tide at få skrevet feriedagbog … :
Onsdag den 19. august
Det var lidt bøvlet at få læsset cyklerne. Vi har jo kun prøvet det en gang før. Og vi skulle også lige forbi Næstved for at hente nogle forsikringskort.
Vi kom afsted fra Næstved lidt over middag. Det gik OK at køre med cyklerne, da F. havde vænnet sit til at sidde og se på deres bevægelser. Vi kom med færgen kl. 14.15 og gik i restaurant Steak and Seafood og spiste frokost.
Forreste vindue i restaurant Steaks and Seafood ...
Ankommet i Tyskland svingede vi lige ind i Bordershop. Vi skulle lige have en hygge-whisky til ferien. Det er jo svært at vælge. De har mange, vi kender, og endnu flere, vi ikke kender. Så da F. spurgte mig til råds, bad jeg om noget irsk for at få noget anderledes. Vi fandt en Connemara.
Vi fandt til landsbyen Grebin, hvor vi skulle bo, uden ret mange problemer. Blev kun uvenner én gang og uenige med kortet fra maps.google.com én gang. Haus Fahrenkamper et stort tre-etagers hus ude midt i et område med mellemhøj ikke kommercielt drevet skov. Vi parkerede og ringede på og blev omsider modtaget af Frau Eike Gudegast og vist til vores værelse.
Det er et stort lyst værelse med træ på væggene. Huset er gammelt, og de gamle solide bjælker er bevaret synlige i værelset og endda malet sorte. Værelset indeholder et skabskøkken. Det er smart! Med et lille køleskab, emhætte og kogeplader. Der er det hele på ingen plads! Vi har også et lille badeværelse. Alt i alt ser det ud til, at jeg endnu engang har været heldig med at finde et godt sted at bo til ikke alt for mange penge.
Vi bor på første sal i huset, og der er en etage til ovenover. Der bor i hvert fald et par til foruden os og så en mand, der kører i en varevogn med DB på, altså en Bahnbeamter eller lign. fra Deutsche Bahn.
Vi var ankommet ca. kl. 17.00. Da vi havde pakket ud, kørte vi ind til Plön og parkerede et sted og gik ud for at orientere os i byen og finde et sted at spise. Det er en lille hyggelig by. Gågaden (Lange Strasse) minder faktisk lidt om den i Tønder med gamle gavlhuse. Det var godt solskinsvejr og lunt. Vi gik hen for at finde turistinformationen og dens åbningstider. Den ligger i den gamle stationsbygning nede ved jernbanen, der går imellem Lübeck og Kiel og lige nede ved en søbred. Plön ligger jo faktisk midt i vand: det er vel mindst fire søer, der mødes her
Vi fulgte en af søbredderne og fandt imellem marinaer og sejlklubber en fiskerestaurant, der så hyggelig ud. Der er temmelig mange restauranter af forskellig slags i byen. Vi fik en fiskeplatte med Scholle, Maräne, Heering, Butterfisch (eller Backfisch?) - der var vist 6 forskellige fisk samt brasekartofter og en lille tallerken salat. Vi er ikke rigtig sikre på, hvad det egentlig var for fisk. Den, der skulle være en Heering, smagte ikke præcis som en sild … men alt var frisk og godt! F. fik en Weissbier, og jeg fik en Alsterwasser, en superfrisk sommerøl (øl med limonade - lidt lige som hvis man blander øl med en gammeldags citronvand).
Aftenen var lun, og det var skønt at sidde på restaurantens terrasse og kigge ud over søen, imens solen forsvandt bag træerne, og det alligevel forblev lunt.
Da vi havde betalt, gik vi tilbage til bilen og kørte tilbage til Haus Fahrenkamp. Lige da vi gik ind ad yderdøren hørte F. et skud og gættede på, at nogen havde fået ram på et vildsvin. På vores vej ind til Plön tidligere havde han også fået øje på et transportabelt skydeskjul. Og der er masser af majsmarker rundt omkring
Denne webside kører WordPress
