Det var en god snak, vi havde.
Hvornår er en snak egentlig god. Hvordan definerer du det? Hvordan definerer jeg det?
Er det, når jeg har fået sagt det, jeg mener?
Er det, når jeg har fået udtrykt noget bestemt - noget der evt. flytter noget?
Er det, når jeg har fået noget bestemt at vide? Når jeg har fået svar på mine spørgsmål?
Er det, når jeg har lært noget om samtalepartneren?
Er det, når jeg har lært noget om den virkelighed, samtalepartneren og jeg selv agerer i?
Er det, når jeg bare har fået sagt noget?
Er det, når jeg har talt lige så meget, som jeg har lyttet?
Er det, når jeg har lyttet lige så meget, som jeg har talt?
