Dette er skummelt: http://www.comon.dk/nyheder/Scanner-kan-se-billeder-i-din-hjerne-1.245729.html
5. november 2009
26. september 2009
25. august 2009
Hagazussa
Tirsdag den 25. august var lovet og så også lidt mere grumset ud, end de forgangne dage har været.
Jeg fik min vilje med at køre til Stolpe for at se urteparken. Først rodede vi lidt rundt med ruten, men fandt det alligevel. I urteparken, som er en anelse hippi-agtig og alternativ (OK!) har de masser af urter, lægeurter, krydderurter, duftplanter. Disse ting overlapper, og urterne var også ofte samlet efter emner, altså planter, der virkede mod mavebesvær, stod i et lille bed, urter, der var gode ved hudproblemer i et andet og så fremdeles. Der var bede med duftplanter og planter, der var gode for sjælen. Der var også et lille indelukke med giftplanter …!
Ja, hvordan skulle træerne ellers se ud i heksens have?
Der var et lille krydderurtemuseum og en duftudstilling, med duftprøver i glas og små plancher med tankevækkende tekst og billeder om dufte og om vores lugtesans, blandt andet noget om feromoner i ornefoder og den mulige sammenhæng med stigningen i sexforbrydelser, skilsmisser og lignende. Der var ikke draget nogen konklusioner …. , men skrevet, at der blev forsket i sagen. Man må jo dog gå ud fra, at der kun bruges feromoner i ornefoder og ikke i foder til alle andre svin, så det er kun en lille andel af svinekød, der kan indeholde feromoner ….
Hele urteparken havde lidt opmærksomhed rettet mod hekse, og mente blandt andet at ordet kommer af et gammelt germansk eller oldhøjtysk ord: “Hagazussa”, som betegnede en der rider på hegnet imellem to verdener: den virkelige og den spirituelle.
Heksen i urteparken i Stolpe
Selvfølgelig var mange af urterne afblomstrede og parken bar præg af sensommerlig havetræthed; men jeg syntes alligevel, det var interessant. Også lidt det, at læse et plantenavn på tysk og så grave i hukommelsen efter, hvad det nu lige hedder på dansk. F. kedede sig vist med anstand.
Der var selvfølgelig også en lille butik, hvor man blandt andet kunne købe krydderier og teer. En af de te-serier, de havde, indeholdt, som den største selvfølgelighed, også en te af hampeblade …..! I teen Druidegetränk, var hampeblade kun en enkelt af ingredienserne …Og, nej, vi købte ikke nogen hampete! Men sluttede besøget af med at få kaffe og en pølsemad i cafeen.
Den del af byen Stolpe, som vi kom igennem, så lidt slidt ud, som det eneste ærgerlige sted vi har set på denne ferie. Men den ligger også nærmest klemt op imod motorvejen, så der er nok ikke så mange, der flytter til Stolpe.
Jeg fik også min vilje med at se udstillingen af finsk glaskunst i museet i Plön. Der var nu ikke så meget af den finske glaskunst. Men blandt andet var der 3 vildt flotte store vaser af tykt stærkt farvet glas. Museet handlede også generelt om Plön og omegns egen fortid, med enkelte fund helt tilbage fra ældre stenalder og en mammuttand fra lige efter istiden. Museet har en stor samling af gamle, især lokale glasting.
N var det endelig på tide at få en is, så vi gik op på gågaden igen, hvor en familie med italiensk oprindelse driver en isbar med hjemmelavet is. Jeg valgte et bæger med stracciatelli, ferskenis og yoghurtis. Lækkert. F. fik en isvaffel med tre kugler. Han sagde at især cappucinoisen var god. Bagefter måtte vi også have en kop kaffe, og vi trak indenfor, for det var begyndt at dryppe; selv om det stadig er lummert.
Her er notaterne fra ferien så sluppet op …
Men fotos fra dagen viser, at vi (selvfølgelig) spiste vores sidste måltid … i Grebin altså … på Grebiner Krug.
24. august 2009
” .. 1000 rosers dufte i Eutin”*
Mandag den 24. august
Endnu engang smurte vi en lille madpakke af morgenmadsresterne, og da vi havde gjort os klare, kørte vi mod Eutin. Den nærmeste vej - i hvert fald hvis man ikke vil køre på meget befærdet vej - er via Bad Malente, og det lykkedes os at finde en alternativ vej dertil via Timmdorf. Herfra Grebin / Behl til Timmdorf er det markveje, men uden vilde bakker; men fra Timmdorf og videre til Bad Malente er der nogle bakker, der afkræver en vis respekt.
I Bad Malente satte vi os og kiggede en stund nede ved den pæne strandpromenade, før vi kørte videre. Vi fulgte landevejen hele vejen til Eutin, for vi kunne ikke finde den skovvej, der på et tidspunkt drejer ud til søbredden.
Cyklistindfaldsvejen til Eutin går gennem et gammelt villakvarter. Der var vejarbejde over et langt stykke, og så kom man endelig ind til centrum. Vi trak op forbi et nyere butikscenter og gennem en smøge; og så lå der et gammelt torv foran os med gavlhuse, små cafeer og kirken i den ene ende. Der satte vi os og fik en kop kaffe. Vi var også inde i turistinformationen og købte et par postkort.
Pit(café)stop på torvet i Eutin
Vi lod vores cykler stå ved turistbureauet og tullede lidt op og ned ad gågaderne. Derefter hentede vi cyklerne og trak ned imod Grosser Eutiner See for at spise madpakken. Vi lod slot være slot, altså trak cyklerne forbi det og slog os ned på en parkbænk ved søbredden og spiste vores sammenklappere og drak vores kondi’er. Slappede lidt af og skrev postkort.
Så cyklede vi tilbage mod Bad Malente. Denne gang lykkedes det os at finde Sophienweg, der gik igennem skoven ude langs søbredden. Det går også forbi en høj bakke, der altså ligger imellem søen og hovedvejen.
Tilbage i Bad Malente kørte vi hen til Slagter Petersen, der har et udsalg af røgvarer i en gammel lade på hovedgaden. Man kan også få kaffe og kager derinde. Jeg havde egentlig troet, at man kunne få Brötchen med hjemmelavet pålæg; men det, man kunne få til at spise på stedet, var noget sammenkogt og en ærtesuppe, og det var det altså for varmt til. I stedet sad vi blot og drak vores kaffe og mineralvand udenfor, og købte også et par æbler i frugtudsalget, der er slået op lige uden for laden. Gad vide, om det er en af Petersens Söhne, der står der og ter sig tosset ude i frugtudsalget og gør et halvstort nummer ud af sin kamp imod hvepsene, samt pjatter med kunderne.
F. ville over Neversfelde hjemad. Jeg gik død allerede på bakken ud ad Bad Malente, men kom i sadlen igen. Igen en supervarm dag, og jeg var faktisk ved at gå død igen på bakken imellem Grebiner Krug og Behler Weg. Tilbage i værelset stod den på afslapning og brusebad, før vi ville tage bilen til Plön og købe rødvin og pizza.
Først fandt vi en parkeringsplads bag Sky Market. Inde i forretningen fandt vi to tyske rødvine, en Beerenauslese og en Eiswein. Vi fandt også en sekspakke med Radler (som en mandlig gæst i Grebiner Krug havde forklaret, var stort set det samme som Alsterwasser). Flere af de tyske bryggerier laver Radler, og siden Hannelore på Grebiner Krug laver deres Alsterwasser med Bittburger, som egentlig er lidt for bitter til min smag, så blev det Bittburgs bud på Radler, vi valgte.
Over for stationen, turistbureauet og søen ligger der en række af små huse, som jeg gætter på, har været vejeboder eller noget andet, der har haft med fiskeri eller søfart at gøre. (Fik desværre aldrig fotograferet dem). Disse små boder er nu i brug som butikker eller spise-/drikkesteder. Vi gik ind i pizzariaet, der også sælger indiske specialiteter. De leverer også ud, men har specielle tilbud til selvhentere. På menukortet er der så nævnt en grundpizza, hvorefter man så selv kan vælge det, der skal på. 3 forskellige slags fyld er inkluderet i tilbudsprisen …. Så vi skulle lige tage stilling til fyldet, og endte med at vælge tunfisk, peberfrugter og mozzarella. I princippet kunne man jo have valgt tre forskellige slags kød- og fiskefyld, hvis man var til det … sær ordning, men sådan er det.
Vi kørte tilbage til Grebin og op til møllen. Jeg syntes egentlig, det var lidt strengt af os, for ved møllen ligger der jo også et lille spisested (som vi ikke har prøvet); men vi satte os på den bænk, der har den bedste udsigt og lidt sol for at spise vores pizza. Vinden var taget til, og her, hvor vi sad, havde vi blæsten i ansigtet; men OK, så får man da ikke hår i maden. Vi havde pillet vores plasticvinglas frem fra campinggrejet, så vi sad og spiste og drak vin, imens vi nød udsigten over engene og Schierensee og de skovklædte bakker bagved. Desværre fjernede hestene sig, de ville ellers have fuldendt et fotografi.
Tilbage i værelset så vi et afsnit af Tatort. Det forekommer mig, at den serie er vist i dansk TV for mange år siden; men måske har de genoptaget den, for bilerne i episoden så nye ud. Det virker som en rigtig god serie, men jeg forstod alligevel for lidt af sproget. Lad os få nogle episoder i dansk TV igen - med undertekster! Men det er jo nok dyrere end at genudsende en allerede indkøbt episode af Barnaby? For nogle aftener siden så vi forresten en episode af Ørnen, tysk synkroniseret.
* Citat fra Den sidste turist i Europa af Mogens Dam
23. august 2009
Gensyn og kunst i Rendsburg
Søndag den 23. august
Der var ankommet to nye biler. (Deutsche Bahn-bilen holder her nogen gange og nogen gange ikke - og vi har én gang set manden) Nogen er altså blevet indlogeret oven over vores værelse. Tidligt i morges blev vi vækket af barnegråd og nogen, der gik deroppe. Vi troede, de skulle tidligt op og afsted, og faldt i øvrigt i søvn igen.
Ved morgenmaden kunne vi dog høre nogen deroppe. Og Eike Gudegast bragte os en undskyldning fra dem. Den lille var bare vågnet og havde været ked af det. De undskyldte også selv, da de senere kom ned ad trappen, og vi sagde “Kein Problem”, og at vi godt selv kendte det.
Efter morgenmaden kørte vi imod Rendsburg for at besøge Kerstin Bock, som vi lærte at kende i Østrig sidste sommer. Jeg havde godt nok ikke fået svar på min sms fra igår, om at vi kom kl. 10.00, så jeg burde have ringet til hende. Vi havde god vejbeskrivelse fra hende og fra maps.google.com. Vi kørte kun lidt galt en enkelt gang. Det var nemt nok at finde ind igennem byen til hendes lejlighed. Hun havde ikke fået sms’en og havde været lidt usikker på, hvad tid hun skulle vente os. Der er nok lidt dårlig forbindelse ude fra skoven, hvor vi bor - eller hvor jeg ellers har sendt sms’en.
Vi satte os på hendes altan og fik lidt at drikke og snakkede lidt. Og så gik vi ud i byen og hen til en park og nogle udstillingshaller, hvor Nord Art holder til. Ifølge Kerstin så forsamles en flok kunstnere fra mange forskellige lande her hvert år og bor der et stykke tid og laver en masse kunstværker, som så bliver udstillet i det tidligere jernstøberis kæmpemæssige haller. Det var KB’s idé, at vi skulle se den udstilling. En rigtig god idé, skulle det vise sig!
Vi gik først rundt i parken og så de mange spændende skulpturer i sten og metal. Blandt andet var der en rundkreds af små tykke nøgne kvinder, som hver havde deres særegne træk, som sikkert skulle afbilde personlighedstræk: en havde et stort hoved, en havde penis, men også bryster, en havde bryster på ryggen, en havde en nonnes hovedbeklædning, men var i øvrigt nøgen, en havde maske på, en havde muslimsk hovedklædning, en havde de der halsringe, der forlænger halsen, og, og, og ….. de fleste var i ensfarvet mørkt metal, 2 var farverigt dekorerede, og en var malet hvid. Der var mange andre spændende ting, og parken var i øvrigt fuld af flotte træer.
Kvindefigurer i parken ved Carlshütte
Vi gik rundt og så og snakkede om de mange kunstværker ude og i en hal og et mindre hus. På et tidspunkt fik vi kaffe og kage i caféen. Og så gik vi videre ind i de store haller. Der var også mange spændende og fantastiske ting. Og til sidst var vi helt fyld op og trætte i vores hoveder. Da var klokken også halvseks.
At disse værker er sat sammen, maner lidt til eftertanke
Så gik vi hjem til KB igen. Hun satte den forberedte lakselasagne i ovnen, og vi blev sat til at snitte salat på altanen. Det var en hyggelig dag fuld af snak, der af og til bliver lidt famlende, når vi ikke rigtig kan finde ordene på engelsk (eller tysk). Det nåede at blive lidt mørkt, inden vi begav os tilbage mod Grebin, men det gik alligevel fint med at finde vej.
22. august 2009
Fobien og labyrinten
Lørdag den 22. august
Der var liv i værelset ovenpå, da vi sad og spiste morgenmad. F. fik den geniale idé, at vi skulle lave os en lille madpakke af det morgenbrød og pålæg, som vi ikke fik spist. Thi det bliver da nok ikke genbrugt? Så han flækkede et lyst rundstykke og jeg lavede en klapsammenmad af et stykke halvlyst brød med pølse.
I aftes på vej til eller fra kroen havde vi fået øje på en sti med et skilt, der anviste en fodsti ned til Schluensee. Så før vi cyklede afsted, begav vi os ned for at se søen. Stien går igennem uplejet skov med en græsklædt lysning, og her kunne vi uhindret komme ned til søen. Stien løber videre langs bredden, og når man følger den, kommer man endelig hen til badepladsen (som også var angivet på kortet). Det var en lille åben eng, med klippet græs, og et lille område med sand ned til søen. Ikke ret langt ude er der sat en pæl, og et reb med bøjer på angiver, at “Nichtschwimmer” ikke skal gå længere end hertil.
Vi gik tilbage og hentede vores cykler og begav os på tur mod Bad Malente. Målet var i første omgang udsigtstårnet på Holzberg. Det var et godt og solidt trætårn bygget i 2005 for at give turisterne noget at se på i dette lokalsamfund. Der var en solid vindeltrappe i stål op i midten. Efter at have læst på informationstavlen begav vi os kækt op ad trappen.
Holzturm, et godt og solidt tårn - ingen grund til at være bange for at gå derop ....
Jeg kom faktisk kun lige op i øjenhøjde med en af mine fobier! Jeg havde faktisk bildt mig ind, at højder ikke gjorde mig noget, så længe jeg bevægede mig på solidt materiale. Og dette var solidt. Det sagde min fornuft mig. Men jeg syntes, det var meget skummelt at gå op ad en godt nok solid stål-vindeltrappe, men stadig en vindeltrappe, som jeg nemt kunne se igennem. Og selve tårnet var en åben omend solid konstruktion. Jeg kom op til mellemste platform eller den nederste af tårnets to platforme, så havde jeg ikke lyst til mere …!! F. gik højere op og fotograferede oppe over trætoppene, så jeg må vente og se hans fotos deroppe fra.
Ovre på den anden side af vejen viste et skilt ned til en labyrint. Vi gik derned. På et forklarende skilt læste vi, at labyrinten var bygget af en mandeforening, men kvinder er også velkomne. Sten lagt ud på engen udgjorde labyrinten. På skiltet blev der også refereret til labyrinters betydning i mytologi og filosofi og religion. Vi gik labyrinten igennem og prøvede at mærke efter, hvad det gjorde ved os; og så gik vi ud igen.
- Labyrinten ved Neversfelde
Så cyklede vi videre det sidste korte stykke til Bad Malente. Fik kaffe for at finde et sted at komme på toilettet. Cyklede videre gennem byen for at finde vejen syd om Dieksee, som vi ved en fejltagelse var kommet nord om i torsdags. I begyndelsen kører man ad en flot søpromenade langs søen og forbi en række fine om ikke store hoteller. Så går det videre ud i skoven ad en bred og flad skovvej. Her er der rimelig meget gående og cyklende trafik. Men det er jo også lørdag. Videre ind forbi landtangen, hvor vi i torsdags kørte mod Timmdorf. Og videre igennem skoven langs bredden af Behler See.
Her gjorde vi holdt på et tidspunkt og spiste vores lille madpakke. Og sad og så ud over søen. Vi kunne se et af højhusene i Plön. Så cyklede vi videre ind imod Plön. Derinde gik vi i Sky Markt og købte en klase flotte store grønne vindruer, for jeg havde lyst til frugt. Vi købte også batterier, for mit kamera skriger efter strøm, det holder ikke strøm så længe, som jeg kunne ønske.
Vi satte os ned i det lille flisebelagte anlæg langs en kanal, der forbinder Grosser Plöner See med en anden sø (sikkert Trent See) og spiste druer og kiggede nysgerrigt til, når folk i kanoer skulle passere den lille sluse i kanalen. Så skulle de nemlig trække kanoen hen over nogle ruller.
Efter en gang kaffe og tærte i et konditori i hovedgaden, gik det hjemad via den halsbrækkende rute forbi det kristne skolehjem.
Det er ved at blive eftermiddags- og aftenrutine med bad, kaffe i haven. Derefter ned på kroen. I aften bød min nysgerrighed mig at smage en lokal ret, som de kalder Birnen, Bohnen und Speck. Det er et par skiver letrøget flæsk (ikke for fedt alligevel) serveret med stuvede bønner af en temmelig stor sort og kogte pærer. Det lyder underligt, men det smagte glimrende.
Samme aften fik vi forklaringen på Alsterwasser. Her på kroen laver de det selv ved at blande limonade i den fadøl de tapper, fortalte Hannelore. Og en herre ved bordet ved siden af os fortalte så, at det kan købes på flasker under navnet Radler.
21. august 2009
Sejltur på Grosser Plöner See
Vi havde ikke sovet så godt. Vi ved ikke hvorfor, andet end det har tordnet lidt. Dog ikke slemt eller ikke så længe. Vejret var gråt og det havde regnet. Men vi satsede dog på en sejltur på Grosser Plöner See. Vi cyklede altså til Plön, da vi havde spist morgenmad.
Vi stod var klar nede ved anløbsbroen i god tid. Båden skulle være der kl. 10.10; men den var forsinket. Ude for enden af anløbsbroen stod tre mænd og fiskede. En hev på et tidspunkt en aborre op og nakkede den en. Vi blev stående midtvejs ude på broen, delvis for ikke at forstyrre de fiskende. Der var kommet nogle par, som var gået igen; men vi blev stående. Jeg fotograferede lidt. Også båden, da den endelig kom til syne. Jeg var ved at pakke sammen for at gå ud til båden, som nu var anløbet, da toget tudede, og en ældre herre, der også stod og ventede, tog til orde og fortalte, at toget tudede af hensyn til dem, der arbejdede på sporene. Sporene var begyndt at hælde: det ene spor ud imod søen og det andet ind imod byen, så de skulle skiftes helt til Kiel. Da vi begyndte at gå ud imod båden, lagde den fra igen. Vi troede først, at den blot skulle korrigere; men den sejlede faktisk! Den havde vel ligget ved broen 20 sekunder … sådan virkede det i hvert fald. Og vi lignede måske ikke nogen, der ville med …? Men vi blev i hvert fald noget paf.
Onkel Ernst har fin udsigt mod kirken og slottet
Hvad så? Ja, det var da godt, det ikke var en rutebåd, der skulle fragte én på arbejde eller til en anden vigtig aftale. Nå, så tullede vi hen til slottet. Det ligger højt på en slotsbanke, hvor vi slæbte vores cykler op. Deroppefra er der flot udsigt over søen. Slotsparken ligger lige et niveau lavere end selve slottet; men her er også god udsigt over byen. Vi fotograferede lidt. Og tullede lidt rundt i parken. Jeg ville godt have set alle urterne i gartneriet - nu vi var der; men det åbnede først kl. 14. Snydt igen! Og ellers synes jeg jo ikke, der er noget spændende ved en slotspark, så jeg overtalte F. til, at vi gik ud i byen igen.
Henne ved Nicolaikirken var der marked. Det er de samme ting, der sælges ved den slags markeder i hele Europa (tror jeg) - ikke specielt interessant. I hvert fald ikke interessant nok til at slæbe med hjem fra en ferie. Men der var gang i kaffeserveringen uden for caféerne, så vi blev kaffetørstige og valgte caféen henne på stationen/turistbureauet.
Og så prøvede vi igen at gå til bådebroen. Denne gang med mere held. Der var flere mennesker, der ventede. (Også ham, der havde distraheret før med fortællingen om jernbanearbedet - og han skulle heller ikke med ud at sejle denne gang!) Jeg bevægede mig fremad - også forbi folk, der havde stået der før mig; men denne gang ville jeg altså ikke snydes!
Plön med slottet og kirken set fra søen
Vi satte os op på det øverste åbne dæk og fik en god sejltur over Grosser Plöner See med gode udsigter over halvøer, øer og holme og ind på bredderne, hvor Plön og andre byer og landsbyer ligger. Der var masser af fugle på søen, især mange grågæs. Da vi efter to timers afslappende sejltur var tilbage ved bådebroen, var vi sultne og gik ind i byen og fik lidt hurtigmad.
Derefter ville vi finde en alternativ rute tilbage mod Grebiner Raum. Først fik jeg rodet os ud på et vejafsnit, hvor cykler vistnok slet ikke måtte være, så vi drejede fra igen og kom via en omvej på rette spor igen. Igen i dag kom vi igennem et udkantskvarter med dyre villaer med søudsigt og store biler i de ulastelige indkørsler. Og dernæst ud ad skovveje med bratte stigninger og nedkørsler, hvor jeg nærmest stod på bremsen for at kontrollere nedkørslen over sten og huller. Det giver lidt puls. Efter noget markvejskørsel også med sten og huller kom vi hen til der, hvor jernbanen kører imellem Behler Weg (eller dennes fortsættelse) og Behler See. Der er bomme for jernbanen, men heldigvis også indrettet lige som en sluse uden om bommene for gående. Men lige før vi gik over sporene, tog vi en Kondi-pause, imens vi kiggede ud over engene, de sortbrogede køer og Behler See’s blanke flade.
Tilbage i værelset har vi badet og lige som i går siddet nede i “lysthuset” og drukket kaffe.
Aftensmaden indtog vi igen i Grebiner Krug. F. fik en skinkemedaillon med champignonsauce, og jeg fik Silbermaränen. F. mener, at en Maräne er den fisk, vi på dansk kalder helt. Ved nabobordet sad igen den lille familie fra igår, som åbenbart bor i et værelse på kroen. De har to små drenge: Christian og Henri
20. august 2009
Årets varmeste dag i Tyskland
Morgenmaden havde vi bestilt til kl. 8. Vi spiste den ude på afsatsen, hvor der var sat nogle små borde op. Der var æg, der blev holdt varme til os i blå æggeformede æggevarmere, der var juice og kaffe, rugbrød, grove og fine rundstykker, ost og skiver af forskellige pølser. Vi kunne høre et par spise morgenmad på afsatsen ovenover. Vi lyttede og blev enige om, at det nok var finsk, de talte. Senere, da fruen deroppefra slæbte baggage ned ad trappen og sagde, “God morgon” til os, blev dette bekræftet. Manden havde nok ikke lyttet til vores sprog eller ikke set vores danske nummerplade, for han havde sagt “Guten Morgen”.
Vi bladrede i brochuer i husets samling og enedes til sidst om, at vi da kunne cykle til Plön og gå ind i turistkontoret og finde kort, og så blive enige om, hvad vi skulle videre derfra.
Da vi trådte ud af det kølige hus, var det varmere, end vi havde troet. Cykelturen til Plön var ikke slem, og det var også nemt nok at finde ind i Plön og ind til stationen. Vi tog lidt brochurer og købte et cykelkort og nogle postkort og frimærker, og besluttede os for en tur at køre.
V cyklede ud ad byen igen, ned langs søbredden, igennem et velbjerget villakvarter og videre igennem skov. På et tidspunkt, da det gik hurtigt nedad på en meget ujævn skovvej, røg F.’s cykeltaske af baggagebæreren. Den sad dog stadig fast forneden ved hjulet og bumpede hen ad skovvejen. Det kunne være gået helt galt, og F. var klar til at skrotte tasken og købe en bedre; men han fik den sat fast igen, og vi kørte videre. Vi drejede dog forkert i forhold til den tur vi havde planlagt, og kom nord om Dieksee til Bad Malente, hvor vi gjorde holdt ved en bager med cafe. Der fik vi Brötschen med henholdsvis kalkun og fisk og noget at drikke. Vi kiggede os lidt om i byen, før vi kørte videre
På vejen tilbage mod Grebin er der et højdedrag i skoven, hvor der er et udsigtstårn, som vi havde set nede fra vejen; men vi ville hellere hjemad end kigge på tårnet. Det var en lidt hård tur, og det var varmt nu her i middagsheden. Efter højdedraget var der sus nedad og et skarpt sving, som skræmte mig lidt - dog ingen problemer.
Tilbage ved Haus Fahrenkamp måtte vi tanke op (altså drikkelse), men kørte dog snart efter afsted igen for at finde ned til de nærmest liggende søer. Vi kørte ned ad en skovvej; men den endte ved et port og et hegn og et privat-skilt. Øv. Vi prøvede et andet sted, men fandt heller ikke her vej til nogen sø. Til gengæld fandt vi en restaureret mølle og fotograferede den samt en flok heste, der gik i en fold eller retterede stod samlet så tæt inde under træets skygge som muligt, mens de stod helt stille og åndede tungt af varme
Heste ved Grebiner Mühle
Så kørte vi tilbage til huset og gik op i bad og lavede senere lidt kaffe, som vi tog med ned i haven sammen med mappen med brochurerne. Da vi gik ud ad døren, var det næsten lige som, dengang vi stod ud af et fly og ned i Korsikas hede - altså drønvarmt. Vi fandt lidt skygge i et lille lysthus af tujaer, der var plantet i en cirkel. Jeg gik hen til termometeret på husmuren og så, at det viste 33 grader. Så forstod vi bedre, at det havde været hårdt at cykle. Da vi havde siddet og læst et stykke tid, byggedes der en skybanke op, og senere lød der dråber mod bladhanget, og der faldt nogle store tunge tordenvejrsagtige dråber. Vi skyndte os ind; men det blev ikke til mere.
På vejen hjem fra vores tur var vi kørt forbi Grebiner Krug, og i huset var der et spisekort derfra. Det så OK ud, så vi kørte derned for at spise aftensmad. Vi fik schnitzler, jeg sigøjner- og F. jæger- Det smagte godt: kødet var mørt, og vi var sultne, så det bekom os vel. Bagefter fik vi is med rote Grütze, en af mine tyske svagheder, som også passer godt sammen med is. Betjeningen var venlig og hyggelig. Jeg spurgte til vejrudsigten for morgendagen - kromutter, som vistnok hed Hannelore, mente: blandet
Vi cyklede tilbage mætte og trætte og smed os på sengen i værelset og tændte fjernsynet for at finde en vejrudsigt. TV meldte i hvert fald om årets varmeste dag i Tyskland: 37 grader havde det været i Mainz - og om blandet vejr i morgen.
