Hos Grethe - blogs, digte og sange

22. august 2009

Fobien og labyrinten

Lørdag den 22. august

Der var liv i værelset ovenpå, da vi sad og spiste morgenmad. F. fik den geniale idé, at vi skulle lave os en lille madpakke af det morgenbrød og pålæg, som vi ikke fik spist. Thi det bliver da nok ikke genbrugt? Så han flækkede et lyst rundstykke og jeg lavede en klapsammenmad af et stykke halvlyst brød med pølse.

I aftes på vej til eller fra kroen havde vi fået øje på en sti med et skilt, der anviste en fodsti ned til Schluensee. Så før vi cyklede afsted, begav vi os ned for at se søen. Stien går igennem uplejet skov med en græsklædt lysning, og her kunne vi uhindret komme ned til søen. Stien løber videre langs bredden, og når man følger den, kommer man endelig hen til badepladsen (som også var angivet på kortet). Det var en lille åben eng, med klippet græs, og et lille område med sand ned til søen. Ikke ret langt ude er der sat en pæl, og et reb med bøjer på angiver, at “Nichtschwimmer” ikke skal gå længere end hertil.

Vi gik tilbage og hentede vores cykler og begav os på tur mod Bad Malente. Målet var i første omgang udsigtstårnet på Holzberg. Det var et godt og solidt trætårn bygget i 2005 for at give turisterne noget at se på i dette lokalsamfund. Der var en solid vindeltrappe i stål op i midten. Efter at have læst på informationstavlen begav vi os kækt op ad trappen.

Holzturm, et godt og solidt tårn - ingen grund til at være bange for at gå derop ....

Holzturm, et godt og solidt tårn - ingen grund til at være bange for at gå derop ....

Jeg kom faktisk kun lige op i øjenhøjde med en af mine fobier! Jeg havde faktisk bildt mig ind, at højder ikke gjorde mig noget, så længe jeg bevægede mig på solidt materiale. Og dette var solidt. Det sagde min fornuft mig. Men jeg syntes, det var meget skummelt at gå op ad en godt nok solid stål-vindeltrappe, men stadig en vindeltrappe, som jeg nemt kunne se igennem. Og selve tårnet var en åben omend solid konstruktion. Jeg kom op til mellemste platform eller den nederste af tårnets to platforme, så havde jeg ikke lyst til mere …!! F. gik højere op og fotograferede oppe over trætoppene, så jeg må vente og se hans fotos deroppe fra. 

Ovre på den anden side af vejen viste et skilt ned til en labyrint. Vi gik derned. På et forklarende skilt læste vi, at labyrinten var bygget af en mandeforening, men kvinder er også velkomne. Sten lagt ud på engen udgjorde labyrinten. På skiltet blev der også refereret til labyrinters betydning i mytologi og filosofi og religion. Vi gik labyrinten igennem og prøvede at mærke efter, hvad det gjorde ved os; og så gik vi ud igen.

Labyrinten ved Neversfelde
Labyrinten ved Neversfelde

Så cyklede vi videre det sidste korte stykke til Bad Malente. Fik kaffe for at finde et sted at komme på toilettet. Cyklede videre gennem byen for at finde vejen syd om Dieksee, som vi ved en fejltagelse var kommet nord om i torsdags. I begyndelsen kører man ad en flot søpromenade langs søen og forbi en række fine om ikke store hoteller. Så går det videre ud i skoven ad en bred og flad skovvej. Her er der rimelig meget gående og cyklende trafik. Men det er jo også lørdag. Videre ind forbi landtangen, hvor vi i torsdags kørte mod Timmdorf. Og videre igennem skoven langs bredden af Behler See.  

Her gjorde vi holdt på et tidspunkt og spiste vores lille madpakke. Og sad og så ud over søen. Vi kunne se et af højhusene i Plön. Så cyklede vi videre ind imod Plön. Derinde gik vi i Sky Markt og købte en klase flotte store grønne vindruer, for jeg havde lyst til frugt. Vi købte også batterier, for mit kamera skriger efter strøm, det holder ikke strøm så længe, som jeg kunne ønske.

Vi satte os ned i det lille flisebelagte anlæg langs en kanal, der forbinder Grosser Plöner See med en anden sø (sikkert Trent See) og spiste druer og kiggede nysgerrigt til, når folk i kanoer skulle passere den lille sluse i kanalen. Så skulle de nemlig trække kanoen hen over nogle ruller.

Efter en gang kaffe og tærte i et konditori i hovedgaden, gik det hjemad via den halsbrækkende rute forbi det kristne skolehjem.

Det er ved at blive eftermiddags- og aftenrutine med bad, kaffe i haven. Derefter ned på kroen. I aften bød min nysgerrighed mig at smage en lokal ret, som de kalder Birnen, Bohnen und Speck. Det er et par skiver letrøget flæsk (ikke for fedt alligevel) serveret med stuvede bønner af en temmelig stor sort og kogte pærer. Det lyder underligt, men det smagte glimrende.

Samme aften fik vi forklaringen på Alsterwasser. Her på kroen laver de det selv ved at blande limonade i den fadøl de tapper, fortalte Hannelore. Og en herre ved bordet ved siden af os fortalte så, at det kan købes på flasker under navnet Radler.

Denne webside kører WordPress