Hos Grethe - blogs, digte og sange

24. august 2009

” .. 1000 rosers dufte i Eutin”*

Mandag den 24. august

Endnu engang smurte vi en lille madpakke af morgenmadsresterne, og da vi havde gjort os klare, kørte vi mod Eutin. Den nærmeste vej - i hvert fald hvis man ikke vil køre på meget befærdet vej - er via Bad Malente, og det lykkedes os at finde en alternativ vej dertil via Timmdorf. Herfra Grebin / Behl til Timmdorf er det markveje, men uden vilde bakker; men fra Timmdorf og videre til Bad Malente er der nogle bakker, der afkræver en vis respekt.

I Bad Malente satte vi os og kiggede en stund nede ved den pæne strandpromenade, før vi kørte videre. Vi fulgte landevejen hele vejen til Eutin, for vi kunne ikke finde den skovvej, der på et tidspunkt drejer ud til søbredden.

Cyklistindfaldsvejen til Eutin går gennem et gammelt villakvarter. Der var vejarbejde over et langt stykke, og så kom man endelig ind til centrum. Vi trak op forbi et nyere butikscenter og gennem en smøge; og så lå der et gammelt torv foran os med gavlhuse, små cafeer og kirken i den ene ende. Der satte vi os og fik en kop kaffe. Vi var også inde i turistinformationen og købte et par postkort.

Pit(café)stop på torvet i Eutin

Pit(café)stop på torvet i Eutin

Vi lod vores cykler stå ved turistbureauet og tullede lidt op og ned ad gågaderne. Derefter hentede vi cyklerne og trak ned imod Grosser Eutiner See for at spise madpakken. Vi lod slot være slot, altså trak cyklerne forbi det og slog os ned på en parkbænk ved søbredden og spiste vores sammenklappere og drak vores kondi’er. Slappede lidt af og skrev postkort.

Så cyklede vi tilbage mod Bad Malente. Denne gang lykkedes det os at finde Sophienweg, der gik igennem skoven ude langs søbredden. Det går også forbi en høj bakke, der altså ligger imellem søen og hovedvejen.

Tilbage i Bad Malente kørte vi hen til Slagter Petersen, der har et udsalg af røgvarer i en gammel lade på hovedgaden. Man kan også få kaffe og kager derinde. Jeg havde egentlig troet, at man kunne få Brötchen med hjemmelavet pålæg; men det, man kunne få til at spise på stedet, var noget sammenkogt og en ærtesuppe, og det var det altså for varmt til. I stedet sad vi blot og drak vores kaffe og mineralvand udenfor, og købte også et par æbler i frugtudsalget, der er slået op lige uden for laden. Gad vide, om det er en af Petersens Söhne, der står der og ter sig tosset ude i frugtudsalget og gør et halvstort nummer ud af sin kamp imod hvepsene, samt pjatter med kunderne.

F. ville over Neversfelde hjemad. Jeg gik død allerede på bakken ud ad Bad Malente, men kom i sadlen igen. Igen en supervarm dag, og jeg var faktisk ved at gå død igen på bakken imellem Grebiner Krug og Behler Weg. Tilbage i værelset stod den på afslapning og brusebad, før vi ville tage bilen til Plön og købe rødvin og pizza.

Først fandt vi en parkeringsplads bag Sky Market. Inde i forretningen fandt vi to tyske rødvine, en Beerenauslese og en Eiswein. Vi fandt også en sekspakke med Radler (som en mandlig gæst i Grebiner Krug havde forklaret, var stort set det samme som Alsterwasser). Flere af de tyske bryggerier laver Radler, og siden Hannelore på Grebiner Krug laver deres Alsterwasser med Bittburger, som egentlig er lidt for bitter til min smag, så blev det Bittburgs bud på Radler, vi valgte.

Over for stationen, turistbureauet og søen ligger der en række af små huse, som jeg gætter på, har været vejeboder eller noget andet, der har haft med fiskeri eller søfart at gøre. (Fik desværre aldrig fotograferet dem). Disse små boder er nu i brug som butikker eller spise-/drikkesteder. Vi gik ind i pizzariaet, der også sælger indiske specialiteter. De leverer også ud, men har specielle tilbud til selvhentere. På menukortet er der så nævnt en grundpizza, hvorefter man så selv kan vælge det, der skal på. 3 forskellige slags fyld er inkluderet i tilbudsprisen …. Så vi skulle lige tage stilling til fyldet, og endte med at vælge tunfisk, peberfrugter og mozzarella. I princippet kunne man jo have valgt tre forskellige slags kød- og fiskefyld, hvis man var til det … sær ordning, men sådan er det.

Vi kørte tilbage til Grebin og op til møllen. Jeg syntes egentlig, det var lidt strengt af os, for ved møllen ligger der jo også et lille spisested  (som vi ikke har prøvet); men vi satte os på den bænk, der har den bedste udsigt og lidt sol for at spise vores pizza. Vinden var taget til, og her, hvor vi sad, havde vi blæsten i ansigtet; men OK, så får man da ikke hår i maden. Vi havde pillet vores plasticvinglas frem fra campinggrejet, så vi sad og spiste og drak vin, imens vi nød udsigten over engene og Schierensee og de skovklædte bakker bagved. Desværre fjernede hestene sig, de ville ellers have fuldendt et fotografi.

Tilbage i værelset så vi et afsnit af Tatort. Det forekommer mig, at den serie er vist i dansk TV for mange år siden; men måske har de genoptaget den, for bilerne i episoden så nye ud. Det virker som en rigtig god serie, men jeg forstod alligevel for lidt af sproget. Lad os få nogle episoder i dansk TV igen - med undertekster! Men det er jo nok dyrere end at genudsende en allerede indkøbt episode af Barnaby? For nogle aftener siden så vi forresten en episode af Ørnen, tysk synkroniseret.

* Citat fra Den sidste turist i Europa af Mogens Dam

22. august 2009

Fobien og labyrinten

Lørdag den 22. august

Der var liv i værelset ovenpå, da vi sad og spiste morgenmad. F. fik den geniale idé, at vi skulle lave os en lille madpakke af det morgenbrød og pålæg, som vi ikke fik spist. Thi det bliver da nok ikke genbrugt? Så han flækkede et lyst rundstykke og jeg lavede en klapsammenmad af et stykke halvlyst brød med pølse.

I aftes på vej til eller fra kroen havde vi fået øje på en sti med et skilt, der anviste en fodsti ned til Schluensee. Så før vi cyklede afsted, begav vi os ned for at se søen. Stien går igennem uplejet skov med en græsklædt lysning, og her kunne vi uhindret komme ned til søen. Stien løber videre langs bredden, og når man følger den, kommer man endelig hen til badepladsen (som også var angivet på kortet). Det var en lille åben eng, med klippet græs, og et lille område med sand ned til søen. Ikke ret langt ude er der sat en pæl, og et reb med bøjer på angiver, at “Nichtschwimmer” ikke skal gå længere end hertil.

Vi gik tilbage og hentede vores cykler og begav os på tur mod Bad Malente. Målet var i første omgang udsigtstårnet på Holzberg. Det var et godt og solidt trætårn bygget i 2005 for at give turisterne noget at se på i dette lokalsamfund. Der var en solid vindeltrappe i stål op i midten. Efter at have læst på informationstavlen begav vi os kækt op ad trappen.

Holzturm, et godt og solidt tårn - ingen grund til at være bange for at gå derop ....

Holzturm, et godt og solidt tårn - ingen grund til at være bange for at gå derop ....

Jeg kom faktisk kun lige op i øjenhøjde med en af mine fobier! Jeg havde faktisk bildt mig ind, at højder ikke gjorde mig noget, så længe jeg bevægede mig på solidt materiale. Og dette var solidt. Det sagde min fornuft mig. Men jeg syntes, det var meget skummelt at gå op ad en godt nok solid stål-vindeltrappe, men stadig en vindeltrappe, som jeg nemt kunne se igennem. Og selve tårnet var en åben omend solid konstruktion. Jeg kom op til mellemste platform eller den nederste af tårnets to platforme, så havde jeg ikke lyst til mere …!! F. gik højere op og fotograferede oppe over trætoppene, så jeg må vente og se hans fotos deroppe fra. 

Ovre på den anden side af vejen viste et skilt ned til en labyrint. Vi gik derned. På et forklarende skilt læste vi, at labyrinten var bygget af en mandeforening, men kvinder er også velkomne. Sten lagt ud på engen udgjorde labyrinten. På skiltet blev der også refereret til labyrinters betydning i mytologi og filosofi og religion. Vi gik labyrinten igennem og prøvede at mærke efter, hvad det gjorde ved os; og så gik vi ud igen.

Labyrinten ved Neversfelde
Labyrinten ved Neversfelde

Så cyklede vi videre det sidste korte stykke til Bad Malente. Fik kaffe for at finde et sted at komme på toilettet. Cyklede videre gennem byen for at finde vejen syd om Dieksee, som vi ved en fejltagelse var kommet nord om i torsdags. I begyndelsen kører man ad en flot søpromenade langs søen og forbi en række fine om ikke store hoteller. Så går det videre ud i skoven ad en bred og flad skovvej. Her er der rimelig meget gående og cyklende trafik. Men det er jo også lørdag. Videre ind forbi landtangen, hvor vi i torsdags kørte mod Timmdorf. Og videre igennem skoven langs bredden af Behler See.  

Her gjorde vi holdt på et tidspunkt og spiste vores lille madpakke. Og sad og så ud over søen. Vi kunne se et af højhusene i Plön. Så cyklede vi videre ind imod Plön. Derinde gik vi i Sky Markt og købte en klase flotte store grønne vindruer, for jeg havde lyst til frugt. Vi købte også batterier, for mit kamera skriger efter strøm, det holder ikke strøm så længe, som jeg kunne ønske.

Vi satte os ned i det lille flisebelagte anlæg langs en kanal, der forbinder Grosser Plöner See med en anden sø (sikkert Trent See) og spiste druer og kiggede nysgerrigt til, når folk i kanoer skulle passere den lille sluse i kanalen. Så skulle de nemlig trække kanoen hen over nogle ruller.

Efter en gang kaffe og tærte i et konditori i hovedgaden, gik det hjemad via den halsbrækkende rute forbi det kristne skolehjem.

Det er ved at blive eftermiddags- og aftenrutine med bad, kaffe i haven. Derefter ned på kroen. I aften bød min nysgerrighed mig at smage en lokal ret, som de kalder Birnen, Bohnen und Speck. Det er et par skiver letrøget flæsk (ikke for fedt alligevel) serveret med stuvede bønner af en temmelig stor sort og kogte pærer. Det lyder underligt, men det smagte glimrende.

Samme aften fik vi forklaringen på Alsterwasser. Her på kroen laver de det selv ved at blande limonade i den fadøl de tapper, fortalte Hannelore. Og en herre ved bordet ved siden af os fortalte så, at det kan købes på flasker under navnet Radler.

20. august 2009

Årets varmeste dag i Tyskland

Gemt under: Feriedagbog, Rejser, Tyskland — Tags:, , , — Grethe @ 18:34

Morgenmaden havde vi bestilt til kl. 8. Vi spiste den ude på afsatsen, hvor der var sat nogle små borde op. Der var æg, der blev holdt varme til os i blå æggeformede æggevarmere, der var juice og kaffe, rugbrød, grove og fine rundstykker, ost og skiver af forskellige pølser. Vi kunne høre et par spise morgenmad på afsatsen ovenover. Vi lyttede og blev enige om, at det nok var finsk, de talte. Senere, da fruen deroppefra slæbte baggage ned ad trappen og sagde, “God morgon” til os, blev dette bekræftet.  Manden havde nok ikke lyttet til vores sprog eller ikke set vores danske nummerplade, for han havde sagt “Guten Morgen”.

Vi bladrede i brochuer i husets samling og enedes til sidst om, at vi da kunne cykle til Plön og gå ind i turistkontoret og finde kort, og så blive enige om, hvad vi skulle videre derfra.

Da vi trådte ud af det kølige hus, var det varmere, end vi havde troet. Cykelturen til Plön var ikke slem, og det var også nemt nok at finde ind i Plön og ind til stationen. Vi tog lidt brochurer og købte et cykelkort og nogle postkort og frimærker, og besluttede os for en tur at køre.

V cyklede ud ad byen igen, ned langs søbredden, igennem et velbjerget villakvarter og videre igennem skov. På et tidspunkt, da det gik hurtigt nedad på en meget ujævn skovvej, røg F.’s cykeltaske af baggagebæreren. Den sad dog stadig fast forneden ved hjulet og bumpede hen ad skovvejen. Det kunne være gået helt galt, og F. var klar til at skrotte tasken og købe en bedre; men han fik den sat fast igen, og vi kørte videre. Vi drejede dog forkert i forhold til den tur vi havde planlagt, og kom nord om Dieksee til Bad Malente, hvor vi gjorde holdt ved en bager med cafe. Der fik vi Brötschen med henholdsvis kalkun og fisk og noget at drikke. Vi kiggede os lidt om i byen, før vi kørte videre

På vejen tilbage mod Grebin er der et højdedrag i skoven, hvor der er et udsigtstårn, som vi havde set nede fra vejen; men vi ville hellere hjemad end kigge på tårnet. Det var en lidt hård tur, og det var varmt nu her i middagsheden. Efter højdedraget var der sus nedad og et skarpt sving, som skræmte mig lidt - dog ingen problemer.

Tilbage ved Haus Fahrenkamp måtte vi tanke op (altså drikkelse), men kørte dog snart efter afsted igen for at finde ned til de nærmest liggende søer. Vi kørte ned ad en skovvej; men den endte ved et port og et hegn og et privat-skilt. Øv. Vi prøvede et andet sted, men fandt heller ikke her vej til nogen sø. Til gengæld fandt vi en restaureret mølle og fotograferede den samt en flok heste, der gik i en fold eller retterede stod samlet så tæt inde under træets skygge som muligt, mens de stod helt stille og åndede tungt af varme

Heste ved Grebiner Mühle

Heste ved Grebiner Mühle

Så kørte vi tilbage til huset og gik op i bad og lavede senere lidt kaffe, som vi tog med ned i haven sammen med mappen med brochurerne. Da vi gik ud ad døren, var det næsten lige som, dengang vi stod ud af et fly og ned i Korsikas hede - altså drønvarmt. Vi fandt lidt skygge i et lille lysthus af tujaer, der var plantet i en cirkel. Jeg gik hen til termometeret på husmuren og så, at det viste 33 grader. Så forstod vi bedre, at det havde været hårdt at cykle. Da vi havde siddet og læst et stykke tid, byggedes der en skybanke op, og senere lød der dråber mod bladhanget, og der faldt nogle store tunge tordenvejrsagtige dråber. Vi skyndte os ind; men det blev ikke til mere.

På vejen hjem fra vores tur var vi kørt forbi Grebiner Krug, og i huset var der et spisekort derfra. Det så OK ud, så vi kørte derned for at spise aftensmad. Vi fik schnitzler, jeg sigøjner- og F. jæger- Det smagte godt: kødet var mørt, og vi var sultne, så det bekom os vel. Bagefter fik vi is med rote Grütze, en af mine tyske svagheder, som også passer godt sammen med is. Betjeningen var venlig og hyggelig. Jeg spurgte til vejrudsigten for morgendagen - kromutter, som vistnok hed Hannelore, mente: blandet

Vi cyklede tilbage mætte og trætte og smed os på sengen i værelset og tændte fjernsynet for at finde en vejrudsigt. TV meldte i hvert fald om årets varmeste dag i Tyskland: 37 grader havde det været i Mainz - og om blandet vejr i morgen.

Denne webside kører WordPress