Hos Grethe - blogs, digte og sange

21. august 2009

Sejltur på Grosser Plöner See

Vi havde ikke sovet så godt. Vi ved ikke hvorfor, andet end det har tordnet lidt. Dog ikke slemt eller ikke så længe. Vejret var gråt og det havde regnet. Men vi satsede dog på en sejltur på Grosser Plöner See. Vi cyklede altså til Plön, da vi havde spist morgenmad.

Vi stod var klar nede ved anløbsbroen i god tid. Båden skulle være der kl. 10.10; men den var forsinket. Ude for enden af anløbsbroen stod tre mænd og fiskede. En hev på et tidspunkt en aborre op og nakkede den en. Vi blev stående midtvejs ude på broen, delvis for ikke at forstyrre de fiskende. Der var kommet nogle par, som var gået igen; men vi blev stående. Jeg fotograferede lidt. Også båden, da den endelig kom til syne. Jeg var ved at pakke sammen for at gå ud til båden, som nu var anløbet, da toget tudede, og en ældre herre, der også stod og ventede, tog til orde og fortalte, at toget tudede af hensyn til dem, der arbejdede på sporene. Sporene var begyndt at hælde: det ene spor ud imod søen og det andet ind imod byen, så de skulle skiftes helt til Kiel. Da vi begyndte at gå ud imod båden, lagde den fra igen. Vi troede først, at den blot skulle korrigere; men den sejlede faktisk! Den havde vel ligget ved broen 20 sekunder … sådan virkede det i hvert fald. Og vi lignede måske ikke nogen, der ville med …? Men vi blev i hvert fald noget paf.

Onkel Ernst har fin udsigt mod kirken og slottet

Onkel Ernst har fin udsigt mod kirken og slottet

Hvad så? Ja, det var da godt, det ikke var en rutebåd, der skulle fragte én på arbejde eller til en anden vigtig aftale. Nå, så tullede vi hen til slottet. Det ligger højt på en slotsbanke, hvor vi slæbte vores cykler op. Deroppefra er der flot udsigt over søen. Slotsparken ligger lige et niveau lavere end selve slottet; men her er også god udsigt over byen. Vi fotograferede lidt. Og tullede lidt rundt i parken. Jeg ville godt have set alle urterne i gartneriet - nu vi var der; men det åbnede først kl. 14. Snydt igen! Og ellers synes jeg  jo ikke, der er noget spændende ved en slotspark, så jeg overtalte F. til, at vi gik ud i byen igen.

Henne ved Nicolaikirken var der marked. Det er de samme ting, der sælges ved den slags markeder i hele Europa (tror jeg) - ikke specielt interessant. I hvert fald ikke interessant nok til at slæbe med hjem fra en ferie. Men der var gang i kaffeserveringen uden for caféerne, så vi blev kaffetørstige og valgte caféen henne på stationen/turistbureauet.

Og så prøvede vi igen at gå til bådebroen. Denne gang med mere held. Der var flere mennesker, der ventede. (Også ham, der havde distraheret før med fortællingen om jernbanearbedet - og han skulle heller ikke med ud at sejle denne gang!) Jeg bevægede mig fremad - også forbi folk, der havde stået der før mig; men denne gang ville jeg altså ikke snydes!

Plön - slot og kirke set fra søen

Plön med slottet og kirken set fra søen

Vi satte os op på det øverste åbne dæk og fik en god sejltur over Grosser Plöner See med gode udsigter over halvøer, øer og holme og ind på bredderne, hvor Plön og andre byer og landsbyer ligger. Der var masser af fugle på søen, især mange grågæs. Da vi efter to timers afslappende sejltur var tilbage ved bådebroen, var vi sultne og gik ind i byen og fik lidt hurtigmad.

Derefter ville vi finde en alternativ rute tilbage mod Grebiner Raum. Først fik jeg rodet os ud på et vejafsnit, hvor cykler vistnok slet ikke måtte være, så vi drejede fra igen og kom via en omvej på rette spor igen. Igen i dag kom vi igennem et udkantskvarter med dyre villaer med søudsigt og store biler i de ulastelige indkørsler. Og dernæst ud ad skovveje med bratte stigninger og nedkørsler, hvor jeg nærmest stod på bremsen for at kontrollere nedkørslen over sten og huller. Det giver lidt puls. Efter noget markvejskørsel også med sten og huller kom vi hen til der, hvor jernbanen kører imellem Behler Weg (eller dennes fortsættelse) og Behler See. Der er bomme for jernbanen, men heldigvis også indrettet lige som en sluse uden om bommene for gående. Men lige før vi gik over sporene, tog vi en Kondi-pause, imens vi kiggede ud over engene, de sortbrogede køer og Behler See’s blanke flade.

Tilbage i værelset har vi badet og lige som i går siddet nede i “lysthuset” og drukket kaffe.

Aftensmaden indtog vi igen i Grebiner Krug. F. fik en skinkemedaillon med champignonsauce, og jeg fik Silbermaränen. F. mener, at en Maräne er den fisk, vi på dansk kalder helt. Ved nabobordet sad igen den lille familie fra igår, som åbenbart bor i et værelse på kroen. De har to små drenge: Christian og Henri

20. august 2009

Årets varmeste dag i Tyskland

Gemt under: Feriedagbog, Rejser, Tyskland — Tags:, , , — Grethe @ 18:34

Morgenmaden havde vi bestilt til kl. 8. Vi spiste den ude på afsatsen, hvor der var sat nogle små borde op. Der var æg, der blev holdt varme til os i blå æggeformede æggevarmere, der var juice og kaffe, rugbrød, grove og fine rundstykker, ost og skiver af forskellige pølser. Vi kunne høre et par spise morgenmad på afsatsen ovenover. Vi lyttede og blev enige om, at det nok var finsk, de talte. Senere, da fruen deroppefra slæbte baggage ned ad trappen og sagde, “God morgon” til os, blev dette bekræftet.  Manden havde nok ikke lyttet til vores sprog eller ikke set vores danske nummerplade, for han havde sagt “Guten Morgen”.

Vi bladrede i brochuer i husets samling og enedes til sidst om, at vi da kunne cykle til Plön og gå ind i turistkontoret og finde kort, og så blive enige om, hvad vi skulle videre derfra.

Da vi trådte ud af det kølige hus, var det varmere, end vi havde troet. Cykelturen til Plön var ikke slem, og det var også nemt nok at finde ind i Plön og ind til stationen. Vi tog lidt brochurer og købte et cykelkort og nogle postkort og frimærker, og besluttede os for en tur at køre.

V cyklede ud ad byen igen, ned langs søbredden, igennem et velbjerget villakvarter og videre igennem skov. På et tidspunkt, da det gik hurtigt nedad på en meget ujævn skovvej, røg F.’s cykeltaske af baggagebæreren. Den sad dog stadig fast forneden ved hjulet og bumpede hen ad skovvejen. Det kunne være gået helt galt, og F. var klar til at skrotte tasken og købe en bedre; men han fik den sat fast igen, og vi kørte videre. Vi drejede dog forkert i forhold til den tur vi havde planlagt, og kom nord om Dieksee til Bad Malente, hvor vi gjorde holdt ved en bager med cafe. Der fik vi Brötschen med henholdsvis kalkun og fisk og noget at drikke. Vi kiggede os lidt om i byen, før vi kørte videre

På vejen tilbage mod Grebin er der et højdedrag i skoven, hvor der er et udsigtstårn, som vi havde set nede fra vejen; men vi ville hellere hjemad end kigge på tårnet. Det var en lidt hård tur, og det var varmt nu her i middagsheden. Efter højdedraget var der sus nedad og et skarpt sving, som skræmte mig lidt - dog ingen problemer.

Tilbage ved Haus Fahrenkamp måtte vi tanke op (altså drikkelse), men kørte dog snart efter afsted igen for at finde ned til de nærmest liggende søer. Vi kørte ned ad en skovvej; men den endte ved et port og et hegn og et privat-skilt. Øv. Vi prøvede et andet sted, men fandt heller ikke her vej til nogen sø. Til gengæld fandt vi en restaureret mølle og fotograferede den samt en flok heste, der gik i en fold eller retterede stod samlet så tæt inde under træets skygge som muligt, mens de stod helt stille og åndede tungt af varme

Heste ved Grebiner Mühle

Heste ved Grebiner Mühle

Så kørte vi tilbage til huset og gik op i bad og lavede senere lidt kaffe, som vi tog med ned i haven sammen med mappen med brochurerne. Da vi gik ud ad døren, var det næsten lige som, dengang vi stod ud af et fly og ned i Korsikas hede - altså drønvarmt. Vi fandt lidt skygge i et lille lysthus af tujaer, der var plantet i en cirkel. Jeg gik hen til termometeret på husmuren og så, at det viste 33 grader. Så forstod vi bedre, at det havde været hårdt at cykle. Da vi havde siddet og læst et stykke tid, byggedes der en skybanke op, og senere lød der dråber mod bladhanget, og der faldt nogle store tunge tordenvejrsagtige dråber. Vi skyndte os ind; men det blev ikke til mere.

På vejen hjem fra vores tur var vi kørt forbi Grebiner Krug, og i huset var der et spisekort derfra. Det så OK ud, så vi kørte derned for at spise aftensmad. Vi fik schnitzler, jeg sigøjner- og F. jæger- Det smagte godt: kødet var mørt, og vi var sultne, så det bekom os vel. Bagefter fik vi is med rote Grütze, en af mine tyske svagheder, som også passer godt sammen med is. Betjeningen var venlig og hyggelig. Jeg spurgte til vejrudsigten for morgendagen - kromutter, som vistnok hed Hannelore, mente: blandet

Vi cyklede tilbage mætte og trætte og smed os på sengen i værelset og tændte fjernsynet for at finde en vejrudsigt. TV meldte i hvert fald om årets varmeste dag i Tyskland: 37 grader havde det været i Mainz - og om blandet vejr i morgen.

8. august 2009

Første feriedag

Gemt under: Feriedagbog, Natur — Tags:, , , — Grethe @ 18:34

På første feriedag sidder jeg altid og tænker på hele den laaange ferie, der ligger foran mig … (selv om jeg godt ved, at lige pludselig så er det sidste feriedag, og jeg kigger tilbage på en ferie, der gik alt for hurtigt).

Det har da også været en velanvendt dag. Formiddagen var godt nok lidt sløv. Men omkring middag fik jeg kørt en masse trillebørlæs hækafklip over i den container, som vores grundejerforening har sat op.

Og så cyklede vi igennem Strandskoven til Vemmetofte og spiste is og cyklede en omvej hjem. Og lige uden for huset blev F. stukket af en hveps, som torpederede hans ene kind (er den evt. kommet i klemme under solbrillerne?). Så måtte vi lige repetere lidt husgeråd om hvepsestik. Valget faldt på det overskårne løg. Selv om løgsaft, der smøres på lige under øjet giver visse bivirkninger, skal jeg hilse og sige.

Nu er planen sen grillning.

Det er da bare sommerferie!!!

Denne webside kører WordPress